Siden vi landede for 1 år siden har vi været på nogle ture i området men også lidt længere væk...

Et af de første steder vi besøgte var Dora's Fazenda (Doras Gård) omkring 210 km fra Montes Claros. Der er en National park (Parque Estadual Do Rio Preto) cirka 15 km fra fazendaen, som vi også besøgte.  

I oktober var vi på en tur til den berømte: "Rio De Janeiro". Byen ligger utrolig smukt ud til havet - og med bjerge lige bagved og sågar også inde i selve byen. I Rio besøgte vi bl.a. "Pão Acucar" (Sukkertoppen) og "Corcovado", den store Kristus figur på toppen af et andet bjerg. Det hotel vi boede på lå på den berømte Copacabana strand - så omend vi ikke nåede at ligge på stranden der, kan vi da sige vi har været der :-) På vores køretur fra Rio De Janeiro til Sao Paulo stoppede vi i to strandbyer, den gamle Paraty og São Sebastiao. Det var en utrolig smuk køretur ned langs Atlanterhavskysten - med bjergene og "Floresta Atlantica" (regnskoven der går næsten helt ud til kysten) til den anden side.  

I Februar havde vi besøg af Dorthe & Dominique - samt Tristan, Etienne og Mathilde (deres børn). Vi kørte et "smut" til Diamantina, en smuk gammel mineby cirka 230 km syd for Montes Claros. Det var spændende at se noget der er så anderledes end Montes, byen er bogstavelig talt bygget på et bjerg. De fleste gader har en hældning på op mod 35 grader - noget specielt at køre i!

Den 16 april fløj vi til Sao Paulo med Richards mor, Kate og sendte hende hjem til Syd Afrika hvor efter vi selv tog til Pantanal (et stort vådområde i den vestlige del af Brasilien). Vi boede på en "gård" på omkring 148.300 tønder land - med et utrolig rigt dyreliv - heriblandt Pantenal Caimans (den lokale aligator), slanger, kæmpe myresluger, emuer, heste og 37.000 stykker kvæg - men ikke mindst masser af fugle (storke, papegøjer, parakitter, rovfugle etc). Det var meget afslappende og rigtig hyggeligt at være der - det var helt og aldeles væk fra alt stress og jag - hvilket blev nydt af både børn og voksne! 

Traditionelt Churasco (grillmad)

Nogle dyr på gården (caimans)

En "hyacinth macaw" (stor, blå papegøje)

Ghita og drengene ved baren

 

Efter Pantanal tog vi til verdens største vandfald. Foz do Iguaçu som vandfaldene hedder ligger lidt syd for Pantanal, på grænsen mellem Brasilien, Argentina og Paraguay. 275 vandfald i alt og op til 6.500 m3 vand/sec - det er det der gør Iguaçu så specielle.   

Foran "Garganta do Diablo" (djævlens gab) - på Brasilien siden

 

Før vi blev våde på båd turen...

Ghita og drengene blev våde ved en udsigts bro (på Argentina siden)

Et af udsigtspunkterne fra Argentina siden

 

Som mange af jer sikkert ved gik vores sidste tur til Peru - med hovedstaden Lima, Andes bjergene, Cusco, Machu Piccho og Titikaka søen. Vi havde en utrolig dejlig ferie og hyggede os med at rejse med vores gode naboer Bjarne, Lone, Sofie (7) og Johan (4). 

Vi forlod Montes Claros den 7.juli og landede efter den obligatoriske tur omkring Sao Paulo (stedet man er nødt til at passere lige meget hvor man skal hen - når man kommer fra Montes Claros)... - i Peru's hovedstad, Lima. Næste dag fløj vi videre til Cuscu, det gamle Inka riges hovedstad og den Hellige dal hvor vi blandt andet besøgte den forsvundne by, Machu Picchu. Dette var en utrolig oplevelse - omend vi stadig har drømmen om at komme dertil igen efter at have gået på Inka Stien i fire dage (dette kommer desværre til at vente nogle år - da det trods alt er for stor en mundfuld for drengene i en alder af 3 og 5)... Andes bjergene danner en uforglemmelig kulisse for alt hvad vi oplevede i den hellige dal.

Efter al den historie og klatren op og ned, hvilket drengene i øvrigt klarede i stiv arm, var det tid til en dag med toget fra Cuscu til Puno. 
10 timer ombord på et tog der var som taget direkte ud af en Agatha Christie film - rejsende gennem Peru's højland (Altiplano), lamaer og sneklædte bjergtinder. Alt fra personalets påklædning til den tre-retters menu de diskede op med var som at træde tilbage i tiden og bare nyde. Havde det ikke været for de tre drenge på 3, 4 og 5 - samt Sofie der igen måtte lide under at være eneste pige - havde vi fire voksne nok blot lænet os tilbage og døset hen i de brede lænestole der udgjorde det for togsæder...

Vel ankommet til Puno - havde vi to nætter og en hel dag - til at udforske Titikaka søen (verdens højst beliggende navigerbare sø - som ligger dels i Peru og dels i Bolivia) og de flydende siv øer med deres indbyggere, Urus Indianerne. Efter alle disse indtryk rejste vi retur til Lima hvor vi tilbragte 2-3 dage, derefter et par afslappede dage ved havet - inden vi igen satte næserne hjem mod dejlig varme Montes Claros, ovenpå 16 dage fyldt med verdens klasse oplevelser.

For at se nogle af vores billeder fra Peru, klik her

For at se og læse vores tur til Amazon rejn skov klik her

Tilbage